Frivilliges beretninger: Børnepasning i Sri Lanka af Amalie V

D. 1 november 2017, satte jeg kursen mod Sri Lanka, for at arbejde som frivillig for Projects Abroad. Jeg brugte lang tid på at planlægge min tur og på at indstille mig mentalt på, hvad min tur ville bringe. For mig var det en spændene proces at få styr på, hvor jeg skulle hen og hvilket projekt jeg ønskede. Allerede fra første mail jeg sendte af sted, var Projects Abroad støttende og ekstremt hjælpsomme, og inden længe fandt jeg ud af, at jeg skulle til Sri Lanka og arbejde som frivillig for børn med vidtgående handicap.

Jeg husker tydeligt, hvor nervøs jeg var for at skulle sige farvel til mine venner og min familie i lufthavnen. Jeg planlagde at skulle være af sted i tre måneder, og da jeg traf den beslutning tænkte jeg at det var meget lang tid at skulle være væk. Jeg har dog efterfølgende indset at tre måneder flyver af sted, hurtigere end man tror. Jeg rejste med en veninde, og det betød meget for mig at have en tryghed i hende, idet jeg havde en, at dele hele oplevelsen med.

Vi trådte op på rulletrappen i lufthavnen og kiggede ned på vores familier, og vinkede farvel, og derfra startede vores rejse. Fra da vi satte fod i Sri Lanka, blev vi mødt af glade mennesker og en masse fremmede blikke. Vi blev kørt direkte til vores værtsfamilie, og der skulle ikke mere end to minutter til, og jeg følte mig allerede hjemme. Jeg boede sammen med mine veninde, hos en lille familie i Mount Lavinia. Vores værtsfamilie er nogle af de mest vise og dybe mennesker jeg nogensinde har mødt, og det er specielt dem der har gjort, at jeg har følt mig tryg. Jeg har selv i dag, tre måneder efter min hjemkomst, kontakt til dem, og planlægger allerede at skulle tilbage til dem.

Mit eventyr på Sri Lanka, har været det mest begivenhedsrige jeg har fået lov til at opleve. Jeg har brugt mine hverdage på en skole for børn med vidtgående handicap, og de har lært mig så meget. Det har ikke altid været nemt, og jeg fik tit følelsen at jeg kunne gøre meget mere og at jeg ikke gjorde nok. Personalet fra Projects Abroad fik mig til at indse, at det ikke handlede så meget om hvad jeg specifikt gjorde, men mere om at jeg var der og viste at jeg ville hjælpe og være der for dem. De børn jeg har mødt er nogle af de mest unikke mennesker jeg har mødt og de besidder alle så mange gode egenskaber. Fra den dag jeg afsluttede mit projekt, har jeg savnet børnene.

Mine weekender gik med at rejse øen rundt, og jeg formåede at få set stort set hele sydsiden at øen, fra Kandy og ned. Min veninde og jeg rejste med en masse andre frivillige fra andre projekter, og vi har også stadig kontakt til dem, efter vi er kommet hjem. Det har været en gave i sig selv at møde andre mennesker, med så stor interesse i eventyr og i at hjælpe, der hvor der er brug for det. Jeg er mere end taknemmelig for at have truffet disse mennesker. De vil for altid være en del af mit Srilankanske eventyr og spille en kæmpe rolle.

Nu hvor jeg er tilbage i Danmark, og sidder og drømmer mig tilbage til mit andet hjem, mærker jeg et så dybt savn, som både gør mig sørgmodig og glad. De tre måneder jeg har været af sted er nogle af de mest lærerige og betydningsfulde måneder i mit liv. Jeg har fået så mange nu bekendtskaber og så mange nye venner, som for altid vil have en plads i mit hjerte. Jeg har lært en helt ny kultur at kende, og en helt ny verden at kende, og den har sat et kæmpe præg på mig. Jeg har fået lov til at hjælpe der hvor der var et behov for hjælp, og jeg har lært mere end jeg nogensinde troede jeg skulle lære på så kort tid.

Min tur med Projects Abroad, er en tur jeg aldrig vil være foruden, og jeg vil altid have mindet i mit hjerte.