Frivilliges beretninger: Almen Medicin i Nepal af Betina W

På modul 13 på sygeplejerskeuddannelsen havde vi mulighed for at tage et valgfag, som indebar et tre ugers ophold på et hospital et sted i verden. Når man, som mig, er meget eventyrlysten og elsker at opleve nye kulturer, folkefærd og skikke, var det ikke nødvendigt at tænke længe over den mulighed.

Efter et informationsmøde med Projects Abroad var vi, min klassekammerat og jeg, pludselig selv i gang med at planlægge vores eget eventyr – tre uger på et hospital i Nepal. Tiden fløj af sted og så kom dagen for afrejse. Vi forlod et koldt og snedækket Danmark og turen mod Kathmandu syntes uendelig. Men da vi steg af flyet, slog den varme luft den værste søvn ud af kroppen og spændingen steg. Det var rart at se ”Projects Abroad”-skiltet midt i mylderet udenfor lufthavnen. På turen mod hotellet, sad vi, hver især og så måbende ud af vinduerne i den lille minibus – bål på gaden, hundredevis af mennesker, køer og hunde rendende frit på den meget befærdede gade, hvor trafikregler er ikkeeksisterende, var bare nogle af de ting vi så. Jeg har rejst verden rundt, men aldrig har jeg fået et kulturchok som dette.

Vi blev taget imod af Projects Abroads medarbejdere og fik bl.a. lidt undervisning i kulturelle skikke og do’s and don’ts. Vi følte os taget rigtig godt imod og var meget trygge i dette uudforskede land.

erefter gik turen til Bharatpur. Turen var præget af bumlede og zigzaggede veje, menneskene blev, om muligt, fattigere og forholdende mere primitive, men naturen var bjergtagende. I Bharatpur blev vi indlogeret hos en dejlig familie med mor, far, to skønne børn på 3 og 10 år, en ko og 20 høns i haven.

Sygepleje på nepalesisk

Formålet med vores udveksling var at vi skulle observere sygepleje i Nepal, men det er svært bare at observere og ikke tage del i plejen. Vi havde selv medindflydelse på hvilken afdeling vi havde lyst at være på – vi var på 4 forskellige.

Vi har været med til at istandgøre en død og ritualerne omkring dette, vi har været med til stuegang på nepalesisk, vi har holdt en hårdt såret mand i hånden, vi har set operationer, vaccinationsprojekter og prøvet, ikke altid med held, at tale med patienterne om deres oplevelser. De ansatte på sygehuset er meget vant til frivillige og er meget venlige til at medinddrage os og efter at have set os an i et par dage, utrolig venlige og nysgerrige.

Forholdene på sygehusene er, af og til, chokerende (i vores målestok), men med tiden går det op for en at det er deres facon og at det er det de har ressourcer til. Man kan lære utrolig meget af at lære forholdene at kende i andre lande og være åben overfor andre måder at imødekomme syge og svækkede mennesker.

Elefanter, bjerge og templer

Vi havde fri i weekenden og havde derfor rig mulighed for at tage på safari i Chitwan National Park, på weekendtur til Pokhara, som ligger ved Annapurna (8000 m) og for at se nogle af Nepals mange templer og kulturskatte og ikke mindst udforske hovedstaden, Kathmandu. Desuden tilbragte vi en masse tid sammen med andre frivillige fra mange andre lande, med bl.a. et ugentligt møde og aftner hvor vi spiste sammen.

Vi er nu begge færdiguddannede sygeplejersker og har været heldige at få jobs. Til de jobsamtaler vi har været til er der stillet spørgsmål ind til og set med beundrende øjne på at vi har tager udfordringen op og været i Nepal. Jeg er blevet spurgt: ”Kunne du så tænke dig at komme ud igen?” og svaret er soleklart: ”JA!”