Projects Abroad volunteers pose for a photo with a staff member outside the placement in Fiji.

Ankomst til Fiji

Afhentning fra lufthavn, fly og visa til din tur til Fiji

Vi har al den information, som du skal bruge til din tur, lige fra hjælp til søgning af visum til introduktion til dit projekt, når du ankommer til destinationen. Vores uproblematiske tilgang gør, at du kan fokusere på det, som virkelig er vigtigt, hvilket er at gøre en forskel på dit projekt.

Ankomst i lufthavn og afhentning i Fiji

En medarbejder fra Projects Abroad står klar til at tage imod dig, når du ankommer i Nadi Airport (NAN). Lufthavnen ligger kun 15 minutters kørsel fra centrum af byen, Nadi, hvor vores lokale kontor ligger.Transporten til og fra lufthavnen er inkluderet i projektprisen, så du skal ikke tænke på at skulle betale ekstra.


Fra lufthavnen tager I med taxa hjem til din værtsfamilie. Her kan du slappe af og pakke ud, inden du bliver hentet igen senere for at få din introduktion til projektet og til Fiji. Den foregår på Projects Abroads kontor og rundt omkring i lokalområdet  (I aftaler tidspunktet med det lokale personale, når du ankommer).


Hvis du skal deltage på vores naturbevaringsprojekt i Pacific Harbor, så kan det være, at du skal tilbringe den første nat hos en lokal værtsfamilie i Nadi, afhængig af, hvor sent på dagen du ankommer. Dagen efter bliver du i så fald hentet af en af vores medarbejdere og sat på en bus til Suva.


Hvis du ankommer med et tidligt fly, kan du komme med den næste bus til Pacific Harbor samme dag. Vores personale henter dig ved busstoppet i byen og følger dig hen til din værtsfamilie i Pacific Harbor.

Book flybilletter til Fiji

Det er nemmere end nogensinde at søge efter flyrejser online, men det kan stadig være en tidskrævende, overvældende og frustrerende proces. Har du brug for support, har vores personale et indgående kendskab til alle vores destinationer. Vi fortæller dig, hvilken lufthavn du skal flyve til, og vi anbefaler den bedste måde at komme dertil.

Vi kan hjælpe dig med at booke de bedste returbilletter og sørge for, at du får de sikreste, mest behagelige og omkostningseffektive valgmuligheder, uanset hvor komplicerede dine rejseplaner er.

Find ud af mere om at booke dine flybilletter.

Visumkrav for Fiji

En af fordelene ved at arbejde frivilligt med os er den rådgivning, vi giver dig i forhold til visum. Vi har et dedikeret team, som har opdateret information om krav til visum for alle vores destinationer rundt omkring i verden. Du kan kontakte os, hvis du har spørgsmål til visumregler, store eller små, og så vil vi hjælpe dig igennem processen. Når du tilmelder dig et projekt, får du også et link til din egen MyProjectsAbroad hjemmeside, som inkluderer al relevant information om visum.


Du får et visum, når du ankommer, hvis du skal være i Fiji i 14 dage eller kortere. Hvis du vil blive i længere tid, skal du betale ca. 570 kr. for 15-90 dage og ca. 1.400 kr. for 91-180 dage.   

Din introduktion og orientering i Fiji

På din første dag får du en fuld orientering om din nye hjemby. Det lokale personale viser dig rundt i området og forklarer dig, hvordan du bruger den offentlige transport. De tager dig også med ud for at købe et lokalt SIM kort eller veksle penge, hvis du har behov for det.


Du får muligheden for at besøge vores lokale kontor og finde ud af mere om, hvordan vi driver vores forskellige projekter i Fiji. Vi Vi giver dig en introduktionspakke med brugbar information som for eksempel kort over byen og sikkerhedsinformation.

Din første dag som frivillig eller praktikant i Fiji

Som ny frivillig i Fiji, får du masser af vejledning på din første dag. Faktisk begynder du først arbejdet på projektet på andendagen. Når du ankommer på din arbejdsplads på projektet for første gang, bliver du vist rundt og får lov at møde de mennesker, du skal arbejde med. Det er vigtigt, at du er velforberedt, og derfor viser vi dig, hvordan stedet fungerer, hvordan det bliver drevet, og hvordan en dag på projektet normalt ser ud.

Støtte, sikkerhed og assistance

Din sikkerhed er vores vigtigste prioritet. Vi har en række systemer og procedurer, som sikrer, at du har den støtte, du skal bruge for at nyde din tur med ro i sindet. Vores Projects Abroad team er til rådighed døgnet rundt og står klar til at sikre, at du falder godt til hos din værtsfamilie og din arbejdsplads. Hvis du får problemer eller møder udfordringer, er de klar til at hjælpe dig til hver en tid.

Find ud af mere om støtte og sikkerhed.

Vores akkrediteringer