Vi arrangerer sikker og komfortabel indkvartering for dig som en del af din projektpris. Din bolig på projektet er altid placeret tæt på din arbejdsplads, og de indkvarteringsmuligheder vi tilbyder, giver dig en spændende oplevelse med kulturudveksling og er endnu en grund til, at vi er kendt for vores høje standard inden for frivilligt arbejde og praktik i udlandet.
Vores værtsfamilier
En af de ting, der gør frivilligt arbejde eller praktik i udlandet så meningsfuldt er muligheden for at opleve en anden måde at leve på. Ved at bo hos en værtsfamilie, får du lov til at opleve meget mere, end hvad du ville som turist.
Vores projekter giver dig muligheden for at udforske verden, opleve forskellige kulturer og virkelig forstå udfordringerne i de lande, du besøger. Ved at indkvartere dig hos en af vores værtsfamilier, tilbyder vi dig chancen for at leve som en del af lokalbefolkningen og virkelig dykke ned i den lokale kultur. Når du prøver at bo på denne måde, udvikler du dig personligt og får en større forståelse for andre mennesker.
Din værtsfamilie bliver dit nye hjem i udlandet. Når man skal falde til i et nyt land, er det den ideelle løsning at have en imødekommende, gæstfri værtsfamilie at komme hjem til hver dag. Når du har et forstående og støttende hjemligt miljø, får du trygheden og selvtilliden til at fokusere på at bidrage til arbejdet på dit projekt og at udforske dine nye omgivelser. Du er heller aldrig alene. Vi har et blomstrende fællesskab af frivillige på alle vores destinationer. Du bor hos en værtsfamilie sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig.
Vores værtsfamilier bliver nøje udvalgt i forhold til sikkerhed, komfort og venlighed. Mange af vores værtsfamilier er en del af vores projekter, for eksempel kan du bo hos en lærer eller rektor på en af de skoler, vi arbejder med, eller en læge på en af vores projekter inden for medicin og sundhed.
Dit værelse bliver simpelt men komfortabelt.
Vores værtsfamilier bor i sikre huse og kvarterer, og der bliver ført grundigt tilsyn med dem løbende. Vores lokale personale afholder jævnlige eftersyn, for eksempel lige før du flytter ind.
Vi sikrer os også, at familien kan lave hjemmelavede måltider af god kvalitet til dig. Kernen af et samfund er mad, så vær klar til at spise masser af lokal mad.
I forbindelse med vores engagement til at have en positiv indflydelse i de lokalsamfund, som vi arbejder i, får familierne en passende godtgørelse for at åbne deres hjem for os. De bliver også interviewet for at sikre, at de er venlige og motiverede til at være værtsfamilier af de rigtige grunde. De lader dig blive en del af deres familie og deres hverdag, og de vil med glæde vise dig deres traditioner, mens du også kan lære dem om din egen kultur.
Vi tror på, at det giver dig en helt speciel, enestående oplevelse at bo hos en lokal værtsfamilie, og at det gør turen til noget helt særligt.
Indkvartering med andre frivillige
Når vi ikke har mulighed for at indkvartere dig hos en værtsfamilie, arrangerer vi indkvartering, som du deler med andre frivillige. På vores naturbevaringsprojekter bruger vi oftest denne løsning, da du bor midt i områder som naturreservater eller regnskove, hvor der ikke er potentielle værtsfamilier i nærheden.
Disse boliger er oftest lejligheder eller hostels, som du deler med andre frivillige. Her får du den perfekte mulighed for at lære frivillige fra hele verden at kende og at opbygge et netværk af internationale venner.
Din bolig vil være ren, sikker og komfortabel. Du får muligheden for at blive ét med kulturen gennem den lokale mad, da en lokal kok laver mad til dig og de andre hver dag.
Adskillige indkvarteringsmuligheder
På nogle af vores projekter kan du vælge mellem flere forskellige former for indkvartering, inklusiv værtsfamilier, indkvartering med andre frivillige, hoteller eller hostels.