Projektoversigt
Tag på erfaringsophold inden for medicin i Ghana og lær om feltet ved at skygge læger når de går stuegang. Du arbejder på et stort, regionalt hospital, hvor du lærer at diagnosticere og behandle en række sygdomme og tilstande. Du får værdifuld indsigt i den lægefaglige praksis i et udviklingsland, hvilket kan gavne din fremtidige karriere.
Du får også erhvervserfaring ved at udføre grundlæggende sundhedstjek i afsidesliggende lokalsamfund. Vi lærer dig, hvordan man gør, og dit arbejde bliver tilset af professionelt personale. Dit arbejde indebærer også at give præsentationer om sunhedsfaglige problemer for at oplyse lokalbefolkningen og forebygge sygdomme.
Du arbejder i én af tre forskellige lokationer i Ghana, hvor du bor hos en lokal værtsfamilie.
Grib chancen for at udforske et vestafrikansk land, møde nye mennesker og spise dig mæt i Ghanas populære jollof rice!
Er et erfaringsophold inden for medicin i Ghana det rigtige for mig?
Erfaringsopholdet er ideelt for dig, der gerne vil få en større indsigt i medicinfaget. Du får en førstehåndsoplevelse af arbejdet på et hospital i et udviklingsland.
Du kan bruge erfaringsopholdet til at få erhvervserfaring, hvilket du kan tilføje til dit CV, og en kvote 2-ansøgning. Du kan også fortælle om dine oplevelser på opholdet, hvad du lærte, og hvordan du overvandt de udfordringer, du mødte, til jobsamtaler og i ansøgninger. Opholdet er også en god måde at udforske forskellige hospitalsafdelinger på, hvilket især er nyttigt for dig, hvis du er medicinstuderende og skal beslutte dig for din specialisering.
Husk på, at du skygger læger og sygeplejersker i et travlt, professionelt hospitalsmiljø. Det er vigtigt at tage initiativ, stille spørgsmål og vise engagement. På den måde udvikler du et godt forhold til personalet, så du lærer mest muligt på dit erfaringsophold inden for medicin i Ghana.
Du kan tilmelde dig erfaringsopholdet med medicin i Ghana hele året rundt, så du kan selv bestemme, hvornår du gerne vil afsted. Opholdet varer mindst én uge, og vi anbefaler dig at blive længere, så du kan opleve og lære mere.
Hvad bliver min rolle på projektet?
Når du arbejder under tilsyn fra lægefagligt personale, kan du:
Dit arbejde bliver inddelt i de følgende hovedområder:
Følge med læger og sygeplejersker, når de går stuegang på hospitalet
Du skygger læger og sygeplejersker, når de går stuegang, mens de lærer dig om Ghanas mest udbredte sygdomme, og hvordan du diagnosticerer og behandlinger dem. Du kan forvente at møde patienter, som lider af sygdomme, som du ikke ser hjemme i Danmark, for eksempel malaria og tyfus.
På dit erfaringsophold inden for medicin i Ghana tilbringer du tid på forskellige afdelinger af et stort, regionalt hospital. På den måde får du indsigt i forskellige specialiseringer, som kan hjælpe dig med at vælge retning senere i dine studier.
Udføre sundhedstjek under opsøgende arbejde i lokalsamfundene
I Ghana har mange afsidesliggende lokalsamfund ikke adgang til sundhedspleje. De fleste mennesker i disse områder har ikke råd til at rejse til den nærmeste klinik eller til at betale for at gå til læge. Det er også tilfældet i marginaliserede samfund. Vi arrangerer jævnligt opsøgende arbejde ude i disse lokalsamfund for at tilbyde sundhedspleje, hvor du deltager i opgaver som at:
- Behandle sår og infektioner fra ringorm på skoler
- Udføre sundhedstjek i landlige lokalområder, hvor du fokuserer på at måle blodtryk og blodsukker, samt at give gratis test for malaria
Denne del af arbejdet er vigtig, da du får mulighed for at hjælpe andre, mens du lærer og får lov til at bruge grundlæggende lægefaglige metoder i praksis.
Deltage i sundhedsfaglige oplysningskampagner
Du hjælper os med at sprede viden om vigtige sundhedsfaglige emner rundt omkring i landet, blandt andet ved at hjælpe os, når vi afholder foredrag på skoler, dagcentre og i lokalsamfundene. Typiske emner inkluderer:
- Gode hygiejnevaner
- Forebyggelse af malaria
- Seksualundervisning
Seksualundervisning er af afgørende betydning, da det stadig anses for at være et tabu på mange skoler. Du kunne også fokusere på at forebygge livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og diabetes ved at oplyse om, hvordan man fører en sund livsstil.
Hvilke typer arbejdspladser er der på erfaringsopholdet med medicin i Ghana?
På dit erfaringsophold inden for medicin i Ghana kan du arbejde på en række forskellige afdelinger, inklusiv:
- Skadestue
- Pædiatri
- Barsel
- Farmaci
- Fysioterapi
- Kirurgi
Kontakt os, hvis du er interesseret i en specifik afdeling, så vi kan rådgive dig og arrangere det for dig.
Hvor i Ghana skal jeg bo og arbejde?
Accra
Accra er Ghanas største by med 2.7 millioner indbyggere og er også landets hovedstad. Hvis du gerne vil udforske livet i den blomstrende, vestafrikanske storby, og hvis du har erfaring inden for medicin i forvejen, kan du anmode om at blive placeret her.
I Accra arbejder du på et hospital, hvor du får adgang til de fleste afdelinger.
Hvordan ser en typisk dag på projektet med medicin i Ghana ud?
På erfaringsopholdet i Ghana arbejder du på dag-, aften-, eller nattevagt sammen med dine vejledere. Vagterne ser normalt sådan her ud:
- Dag: 8.00 - 14.00
- Aften: 14.00 - 20.00
- Nat: 20.00 - 8.00
Hver vagt starter med stuegang, hvor du følger den konsulterende læge og lærer om patienternes tilstand og behandling. Her griber du chancen for at stille spørgsmål for at lære mest muligt. Efter stuegangen hjælper du sygeplejerskerne med at pleje patienterne. Du observerer dem dosere medicin og give behandling, samt hjælper dem med at opdatere patientjournaler. Sygeplejerskerne sætter også altid pris på din hjælp med grundlæggende pleje af patienterne som at give dem mad, hjælpe dem i bad og skifte sengetøj.
Læg mærke til at hospitalerne i Ghana oftest er travlest om morgenen, så kom til tiden på morgenvagterne og se personalet håndtere de travle timer.
Eftermiddagen er en god mulighed for at lære personalet og patienterne bedre at kende.
Du deltager i vores opsøgende arbejde to dage om ugen, hvor du hjælper med at udføre grundlæggende sundhedstjek.
Når du ikke arbejder, har du rig mulighed for at udforske Ghanas farverige kultur og smukke natur sammen med andre frivillige og praktikanter.
Da du bor hos en værtsfamilie, kan du bruge måltiderne sammen med dem til at lære dem bedre at kende og at lære om deres kultur.
Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?
Det primære mål for projektet er at give dig muligheden for at udvide din viden inden for medicin ved at lade dig arbejde sammen med erfarne læger og sygeplejersker.
Opholdet giver dig også en større indsigt i den lægefaglige praksis i et udviklingsland. Mange ghanesiske statshospitaler modtager begrænset støtte, hvilket betyder, at de mangler de ressourcer, som de fleste hospitaler i den vestlige verden har.
Ghana er et udviklingsland, der kæmper med to områder af sygdomme på én gang. Smitsomme sygdomme er stadig meget udbredte i landet, som lider under koleraudbrud og fortsatte tilfælde af malaria. Derudover har introduktionen af en mere vestlig livsstil øget tilfælde af sygdomme som forhøjet blodtryk og diabetes.
Gennem opsøgende arbejde på skoler og i lokalsamfund, hjælper vi med at oplyse lokalbefolkningen om forebyggelse af malaria og vigtigheden af at blive behandlet hurtigt, hvis man bliver smittet. Du hjælper også med at teste for sygdomme for at forhindre yderligere komplikationer. Vi tilbyder grundlæggende sundhedspleje til lokalbefolkningen, da de ikke altid har råd til at betale for behandlingen af betændte sår, ringorm eller malaria.
Her er fem primære mål for vores lægefaglige projekt i Ghana. Målene er at:
- Fremme en udveksling af medicinsk viden
- Forbedre adgangen til grundlæggende sundhedspleje
- Fremme viden om ikke-smitsomme sygdomme som diabetes
- Forbedre kvaliteten af sundhedspleje
- Mindske antallet af malariainfektioner
Få erhvervserfaring inden for medicin på et internationalt erfaringsophold i Ghana, mens du hjælper os med at nå vores langsigtede mål.
Frivilligt arbejde for professionelle og praktik inden for medicin og sundhed
Dette projekt er også ideelt for professionelle, der gerne vil bruge deres evner til at hjælpe, og som praktikophold for studerende inden for medicin og sundhed. Som professionel kan du være sikker på, at vi matcher din uddannelse og ekspertise til det projekt, hvor der er mest brug for dig.
Med din støtte kan vi gøre en endnu større forskel i de lokalsamfund, vi arbejder med. Hvis du er medicinstuderende eller lignende, arrangerer vi et praktikophold, hvor du kan lære så meget som muligt. Vi vil give dig muligheden for at få den viden og de færdigheder, som kan udvikle din professionelle karriere.
Læs mere om at arbejde frivilligt som professionel eller at tage et praktikophold som studerende inden for medicin og sundhed.
Management plans
Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.
Måling af vores indflydelse
Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.
Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.
Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport.
Food and accommodation
Du bor hos en værtsfamilie i Ghana. De vil byde dig velkommen i deres hjem og være ivrige efter at dele deres skikke og få dig til at lære dem om din egen kultur. Vi mener, at det er den bedste måde at fordybe sig i Ghanas kultur på og få en helt unik oplevelse.
Vi vil altid forsøge at lade dig bo sammen med mindst én anden frivillig eller praktikant fra Projects Abroad hos den samme værtsfamilie. Dit værelse vil være beskedent, men komfortabelt, rent og sikkert.
Dit programgebyr inkluderer tre måltider om dagen.
Aktiviteter og fritid
Frivilligt arbejde i Ghana er en ideel måde at opleve det farvestrålende, vestafrikanske land på. Ghana har et bredt udvalg af aktiviteter, som du kan lave i din fritid, mens du er der, og du har på den måde masser af spændende oplevelser i vente ud over arbejdet på dit projekt.
Musik er en central del af ghanesisk kultur. I de større byer, især Accra, kan du høre mange gode live bands og nyde de varme aftener i byen. Du kan også tilbringe nogle aftener på lokale restauranter, hvor du kan smage retter fra det lækre, ghanesiske køkken.
Hvis du er interesseret i Ghanas historie, kan du besøge det gamle slavefort i Cape Coast og tage på museer. Naturelskere vil nyde at vandre gennem regnskoven i Kakum nationalpark eller Mole nationalpark.
Vi har en række forskellige projekter i Ghana, så der er helt sikkert også andre frivillige, mens du er der. Det betyder, at du kan udforske landet på egen hånd eller sammen med andre frivillige, hvor I rejser rundt sammen som en gruppe.
Sikkerhed og personalesupport
Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.
Find ud af mere om sikkerhed og assistance.
Mød teamet i Ghana
Ikke lige dét du leder efter?
Tjek lignende projekter på følgende sider: