Projektoversigt
Tag på erfaringsophold inden for menneskerettigheder i Tanzania og kickstart din karriere inden for jura. Du arbejder sammen med professionelle jurister inden for menneskerettigheder og hjælper med at beskytte kvinder og børns rettigheder i Tanzania. Vi har arrangeret projektet med menneskerettigheder her for specifikt at hjælpe med at tage hånd om problemstillinger som kønsdiskrimination, som er udbredt i landet.
Projektet er en god mulighed for at styrke dit CV og at få erhvervserfaring med at skrive erklæringer, undersøge sager og afholde præsentationer om menneskerettigheder.
Du laver også vigtigt arbejde i forhold til at fremme kvinders selvstændiggørelse og sprede budskabet om menneskerettigheder. Du fokuserer på at tackle uretfærdigheder og hjælpe med problemer inden for land, arv og bolig.
Dit arbejde hjælper os med at tilbyde gratis juridisk bistand til kvinder og børn, som ikke selv kan betale for det.
Du bor og arbejder i Arusha, som er en frodig og pulserende by i det nordlige Tanzania. Du får chancen for at blive ét med naturen i disse enestående omgivelser, og at tage på safari eller vandre rundt om foden på Kilimanjaro.
Er et erfaringsophold med menneskerettigheder i Tanzania det rigtige for mig?
Erfaringsopholdet er en fantastisk mulighed for at få erhvervserfaring inden for arbejdet med jura og menneskerettigheder ved at arbejde sammen med erfarne advokater inden for feltet.
Opholdet er godt at skrive på dit CV og kan hjælpe med universitetsansøgninger eller jobansøgninger på det konkurrenceprægede juridiske marked. Hvis du ikke har bestemt dig for, hvilken karriere du vil have, kan oplevelsen med juristernes daglige arbejde i Tanzania hjælpe dig med din besutning.
Du behøver ikke at have erfaring på området for at deltage på projektet. Projects Abroad giver dig vejledning og støtte igennem hele dit ophold med menneskerettigheder i Tanzania.
Erfaringsopholdet er også perfekt for dig, der gerne vil tilbyde juridisk rådgivning til udsatte befolkningsgrupper. Du arbejder med kvinder og børn for at beskytte deres rettigheder og hjælpe med at yde retfærdighed.
Du kan tilmelde dig opholdet året rundt, så du kan selv bestemme, hvornår du vil afsted. Dit ophold vil være på mindst fire uger, og vi anbefaler dig at blive længere, så du kan lære, opleve og hjælpe så meget som muligt.
Hvad bliver min rolle på projektet med menneskerettigheder i Tanzania?
Dine sager vil vedrøre unge. Du vil opleve mange aspekter af menneskerettighedslovgivningen gennem disse aktiviteter:
- Forbered folk til retten ved at spille forskellige retssalscenarier
- Skriv bønner
- Deltagelse i retsmøder med børn og socialrådgivere
- Afholdelse af menneskerettighedspræsentationer
- Engelsk sprogundervisning
- Livsfærdighedstræning
- Lege og sjove aktiviteter med børnene
Dit arbejde med menneskerettigheder i Tanzania fokuserer på de følgende områder:
Research og interviews
Du undersøger problemer som kønsdiskrimination, børns rettigheder, arv, ejendom, landrettigheder, vold mod kvinder og minoritetsrettigheder. Gennem din research får du en større forståelse for de menneskerettighedsproblemer, som er udbredte i Tanzania. Du kan også bruge din research til at hjælpe lokale jurister med at yde juridisk rådgivning.
Du besøger også forskellige juridiske organisationer og deltager i processen i retten.
På den måde får du chancen for at lære mere om, hvad en advokat inden for menneskerettigheder arbejder med.
Kendskab til menneskerettigheder
Du hjælper med at sprede budskabet om menneskerettigheder ved at afholde workshops og præsentationer. Du arbejder med udsatte børn og unge i ungdomsfængsler og med kvinder fra en organisation, som fremmer kvinders selvstændiggørelse. Du lærer dem om deres rettigheder og giver gode råd til, hvad de kan gøre, når de oplever brud på deres rettigheder.
Forberede folk til retten
Du hjælper lokale indbyggere med at forberede sig til retssager ved at efterligne scenarier fra retten med dem. På den måde opbygger du deres selvtillid og gør dem klar til at møde op i retten. Det er også en god mulighed for dig for at opleve, hvordan det er at være en advokat i en rigtig retssag.
Skrive og opdatere begæringer
Børns rettigheder bliver ofte overset i den juridiske proces i Tanzania. For eksempel bliver børn ofte sat i fængselsceller sammen med voksne, hvilket kan være en traumatiserende oplevelse. Du hjælper disse børn og unge med at skrive og opdatere deres begæringer for at fremskynde den juridiske proces før retssagen.
Hvor i Tanzania skal jeg bo og arbejde?
Arusha
Du bor i byen Arusha i Tanzania, som ligger ved foden af Mount Meru. Byen har over 400.000 indbyggere og har et pulserende bycentrum med spændende, farverige markeder. Lokalsamfundene i udkanten af byen er mindre udviklede med jordveje og mere gammeldags bygninger.
Du laver det administrative arbejde som research og skrivning af rapporter på Projects Abroads kontor for menneskerettigheder (PAHRO). Kontoret er udstyret med alt, hvad du skal bruge, og vores medarbejdere står klar til at hjælpe dig og besvare dine spørgsmål. Du laver også feltarbejde i lokalsamfundene, som er afsidesliggende og landlige, og hvor folk ikke har adgang til juridisk rådgivning.
Vi samarbejder med en lokal organisation for kvinder, og du bruger meget af din tid med at arbejde sammen med dem. Du har også muligheden for at arbejde i et ungdomsfængsel.
Hvordan ser en typisk dag på projektet med menneskerettigheder i Tanzania ud?
På en typisk dag i Tanzania starter din arbejdsdag klokken 9.00 og er slut klokken 16.00. Du arbejder fra mandag til fredag og har fri i weekenderne.
Du starter normalt dagen med at lave research og skrive rapporter på vores kontor for menneskerettigheder. Du kan også bruge tid på at forberede præsentationer og workshops. Du arbejder sammen med jurister inden for menneskerettigheder, som vejleder og støtter dig.
Efter kontorarbejdet om formiddagen, tager du ud til et lokalsamfund for at interviewe lokalbefolkningen. Du kan også besøge en juridisk organisation for at høre mere om de juridiske problemer, de møder dagligt. Derudover kan du give en præsentation af menneskerettigheder til lokale indbyggere. Du arbejder også sammen med en lokal NGO for at yde juridisk støtte til udsatte befolkningsgrupper.
Du har fri om aftenen og i weekenderne, hvor du kan tage rundt i Arusha, shoppe på det lokale marked og købe fascinerende Batik kunstværker, eller spise lokal aftensmad sammen med din værtsfamilie.
Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?
Målet med projektet er at hjælpe med at tage hånd om problemerne med mangel på ligestilling, som er udbredt i Tanzania.
Tanzania har historisk haft problemer med menneskerettigheder, især i forhold til kvinder og børns rettigheder. På dit erfaringsophold arbejder du sammen med erfarne og kvalificerede advokater og hjælper dem med at rådgive lokale indbyggere.
Du hjælper også med at sprede kendskabet til menneskerettigheder og at fremme kvinders selvstændiggørelse ved at give præsentationer og workshops om folks rettigheder, og hvad de kan gøre, når rettighederne bliver brudt.
Du hjælper også med at yde gratis juridisk bistand til dem, som ikke har råd til det, gennem research og ved at hjælpe lokale advokater i deres arbejde. De lokalsamfund, som vi arbejder med, er for det meste meget afsidesliggende, og befolkningen har ikke midlerne til at tale med en advokat, når deres rettigheder bliver krænkede.
Et andet mål med projektet er at give dig erhvervserfaring inden for menneskerettigheder og jura i Tanzania. Oplevelsen booster dit CV, og du får muligheden for at se, hvordan det daglige arbejdsliv for en advokat i et udviklingsland er.
Tag på et erfaringsophold med jura og menneskerettigheder i Tanzania og få værdifuld erfaring, mens du arbejder for at beskytte menneskerettigheder.
Måling af vores indflydelse
Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.
Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.
Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport.
Kost og logi
Du bor hos en værtsfamilie i Arusha. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Tanzania og at få en virkelig unik oplevelse.
Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie. Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.
Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.
Aktiviteter og fritid
En rejse til Tanzania giver dig chancen for at opleve livet i hjertet af Afrika. Der er masser at se og gøre her, når du har fri fra dit projekt.
Et projekt i Tanzania ville ikke være fuldendt uden en safari. Her får du chancen for at se det smukke dyreliv i landet som elefanter, næsehorn og løver.
Derudover er Tanzania hjemsted for det højeste bjerg i Afrika, Kilimanjaro. Du kan bruge en fredfyldt eftermiddag med at vandre rundt om foden på bjerget gennem den frodige vegetation.
Det er et must at gå og kigge på et farverigt, livligt, lokalt marked, når du er i Tanzania. Du kan også tilbringe noget tid i en masai landsby, hvor du kan lære om en helt anderledes livsstil.
Der er højst sandsynligt mange andre frivilligt i Tanzania samtidig med dig, så du har muligheden for at udforske landet på egen hånd eller med en gruppe ligesindede frivillige fra forskellige projekter.
Sikkerhed og personalesupport
Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.
Find ud af mere om sikkerhed og assistance.
Mød teamet i Tanzania
Ikke lige dét du leder efter?
Tjek lignende projekter på følgende sider: