Projektoversigt
Tag til Vestafrika og få værdifuld erhvervserfaring ved at deltage på vores erfaringsophold inden for sygepleje i Ghana. Du lærer af kvalificerede sygeplejersker på et hospital, hvor du skygger dem, når de går stuegang, og observerer deres arbejde. Opholdet er en spændende måde at få større, praktisk erfaring inden for sygepleje og give dit CV et boost.
Du kan rotere mellem forskellige afdelinger på hospitalet på dit erfaringsophold. Vi lærer dig om forskellige lidelser og sygdomme på hver enkelt afdeling, og hvordan du behandler de forskellige patienter, du møder.
Du får også praktisk erfaring ved at udføre sundhedstjek og forbinde sår på opsøgende sundhedsarbejde i lokalsamfundet. Denne del af projektet er vigtigt, da vi tilbyder sundhedspleje i udsatte områder. Al dit praktiske arbejde bliver tilset af professionelle.
Du bliver placeret på én af tre lokationer i Ghana, hvor du bor hos en værtsfamilie. Vi opfordrer dig til at få mest muligt ud af dit ophold i udlandet ved at udforske dine nye omgivelser og smage lokale retter som jollof ris og red red.
Er et erfaringsophold med sygepleje i Ghana det rigtige for mig?
Vores erfaringsophold med sygepleje i Ghana er ideelt for studerende, der gerne vil have erhvervserfaring, imens eller inden de skal studere.
Opholdet er en god tilføjelse til dit studie og kan give dig en klarere idé om dine studier og dit fremtidige arbejde. Hvis du gerne vil have en karriere inden for sygepleje, kan du bruge de færdigheder, du lærer på erfaringsopholdet, og du kan skrive det hele på dit CV.
Du behøver ikke at have erfaring med sygepleje for at deltage på opholdet i Ghana. Målet med projektet er at give dig lov til at lære, og du får en masse ud af at observere de lokale læger og sygeplejersker. Vi anbefaler dig at gribe enhver chance for at stille dem spørgsmål og tage noter.
Din lægefaglige koordinator lærer dig alt, hvad du skal vide, før du arbejder på det opsøgende arbejde i lokalsamfundet, og vil vejlede dig igennem processen.
Vores erfaringsophold med sygepleje i Ghana er åbent året rundt, og du kan selv bestemme, hvornår og hvor længe du vil deltage.
Hvad bliver min rolle på erfaringsopholdet med sygepleje i Ghana?
I Ghana arbejder du på et hospital, hvor du skygger og lærer af sygeplejersker og andet lægefagligt personale. Du kan forvente at være med til at:
Dit arbejde fokuserer på de følgende områder:
Skygge sygeplejersker, når de arbejder med patieter på hospitalet
En stor del af dit ophold handler om at observere og følge sygeplejersker, når de går stuegang. På den måde får du en idé om, hvad sygeplejersker arbejder med til daglig. På dit erfaringsophold med sygepleje i Ghana, kan du se med dine egne øjne, hvor vigtige sygeplejerskerne er, når et hospital skal fungere godt. De tager sig af patienterne, holder øje med dem og doserer medicin til dem.
Opleve arbejdet på forskellige hospitalsafdelinger
Hospitaler i Ghana har forskellige afdelinger, som møder de forskellige behov, som den voksende befolkning i landet har. Vi anbefaler dig at udnytte muligheden for at arbejde på flere forskellige afdelinger, hvor du bruger mindst én uge på hver afdeling. Du ser forskellige lidelser og skader på de forskellige afdelinger. På den måde får du også en større forståelse for, hvilke afdelinger du gerne vil arbejde med i fremtiden.
Tilbyde gratis sundhedstjek og afholde oplysningskampagner på opsøgende sundhedsarbejde
Du deltager i opsøgende sundhedsarbejde en eller to gange om ugen. Her hjælper du sygeplejersker med sundhedstjek i en lejr for spedalske eller i afsidesliggende lokalområder. Nogle af de opgaver, du kan få, er at:
- Rense sår
- Behandle ringorm
- Måle blodsukker
- Måle blodtryk
- Foretage test for malaria og Hepatitis B
- Hjælpe sygeplejersker med at henvise patienter med positive testresultater
- Hjælpe med at dosere og uddele medicin
Uddannelse er en anden vigtig del af dit erfaringsophold, da oplysning og uddannelse er en stor del af selvstændiggørelsen af lokalsamfundene og en vigtig forebyggelsesmetode. Vores mål er at forbedre standarderne inden for sundhed i lokalsamfundet ved at sprede oplysning omkring forskellige sygdomme og dele viden om forebyggelse og behandling. Du hjælper med at opsætte og afholde disse kampagner. Aktiviteterne giver dig værdifuld indsigt i sygeplejerskers arbejde i Ghana.
Hvilke typer arbejdspladser er der på erfaringsopholdet med sygepleje i Ghana?
Du arbejder enten i Akuapem Hills eller Accra. Alle tre arbejdspladser i Ghana har en række forskellige hospitalsafdelinger. Vi opfordrer dig til at blive på hver afdeling i mindst én uge, så du kan få den fulde oplevelse.
Afdelinger
- Almen medicin
- Pædiatri
- Skadestue
- Laboratorium
- Oftalmologi
- Odontologi
Vi anbefaler dig at tale med din frivilligkoordinator om de afdelinger, som du gerne vil arbejde på, inden du tager afsted til Ghana. På din første dag på hospitalet, snakker du med din projektkoordinator om dit arbejdsskema og møder din vejleder på hospitalet.
Hvor i Ghana skal jeg bo og arbejde?
Accra
Ghanas hovedstad er et blomstrende handelscentrum og fungerer som landets administrative, økonomiske og uddannelsesmæssige centrum. Du arbejder på et almindeligt hospital og hjælper lokale sygeplejersker med de patienter, der kommer ind til undersøgelse og behandling. Da Accra er den største by i Ghana, ser du en række forskellige sygdomme, lidelser og behandlingsmetoder på hospitalet.
Akuapem Hills
Akuapem Hills ligger i den østlige del af Ghana og karakteriseres ved områdets smukke, grønne vegetation og rige, røde jord. Som en af de mere fredfyldte områder i landet vil du helt sikkert opleve lokale børn prøve at få din opmærksomhed ved at råbe 'Obroni’ (fremmed). Landsbyerne i området er gæstfrie og gode til at underholde. Tag med til gadefestivalerne og spis tørret fisk og søde kartofler fra madboder på hovedgaden.
Hvordan ser en typisk dag på erfaringsopholdet med sygepleje i Ghana ud?
Start din dag efter en god nats søvn hjemme hos din værtsfamilie. Spis morgenmad, gør dig klar og tag en tro tro eller en deletaxa hen til hospitalet. Husk din hvide kittel!
Din arbejdsdag starter mellem klokken 8.00-8.30, mandag til fredag. Dine arbejdstider kommer dog an på, hvilken afdeling du arbejder på. Du kan enten slutte klokken 14.00 eller vælge at blive længere for at fortsætte dine observationer. Husk blot at aftale det med din koordinator og det lokale personale på forhånd, hvis du gerne vil blive om eftermiddagen.
Hver dag hjælper du sygeplejerskerne, når de går rundt på hospitalet, bader og plejer deres patienter og reder sengene på stuerne. Du bruger ofte den næste times tid på at skygge lægen på afdelingen, når han besøger hver enkelt patient. Du kan hjælpe med at måle vitale tegn og dosere medicin efter lægens instruktioner og under tilsyn fra sygeplejerskerne.
Hvis du gerne vil hjem efter din vagt, kan du tage hjem til din værtsfamilie og slappe af og spise hjemmelavet jollof, som er en traditionel ret med ris, tomatsauce og kød eller fisk. Derefter kan du lære din værtsfamilie bedre at kende og spille spil eller se film om aftenen.
I din fritid kan du udforske mere af Ghana ved at leje en tro tro. Vi anbefaler dig at lære mere om Ghanas historie ved at besøge slottet i Cape Coast. Der er også masser af vandremuligheder i nationalparkerne i området. Hvis du gerne vil have anbefalinger til aktiviteter, kan du snakke med vores lokale personale. De kan give dig de bedste tips og gode råd til, hvad du kan se og gøre på dit ophold i Ghana.
Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?
Målet med projektet er at give dig mulighed for at lære af at arbejde sammen med kvalificerede sygeplejersker i rammerne på et hospital og få erfaring på forskellige hospitalsafdelinger.
Du kan udforske forskellige specialiseringer ved at arbejde på diverse afdelinger, hvis du gerne vil uddanne dig til sygeplejerske. På den måde kan du få en bedre idé om, hvilke afdelinger du gerne vil arbejde på i fremtiden. Det giver dig også mulighed for at få en masse forskellig, spændende erfaring på dit CV og have endnu mere at fortælle om i ansøgninger og til jobsamtaler.
Ud over erhvervserfaringen, som du får på opholdet i Ghana, hjælper du os også med at gøre en forskel.
Ghana lider under en dobbelt sygdomsbyrde, da både smitsomme sygdomme som kolera og malaria trives, samtidig med at livsstilssygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk er i stigning. Vi vil hjælpe lokalsamfundene med at forebygge og håndtere disse sygdomme gennem vores opsøgende arbejde.
Vi har udarbejdet en Medicine Management Plan, som har fem klare mål. Målene er at:
- Opfordre til en forståelse for medicinsk praksis og fremme en udveksling af lægefaglig viden
- Forbedre adgangen til grundlæggende sundhedspleje for udsatte befolkningsgrupper gennem opsøgende sundhedsarbejde i lejre for spedalske og på skoler
- Fremme oplysningen om ikke-smitsomme sygdomme
- Forbedre kvaliteten af den sundhedspleje, som tilbydes patienter
- Mindske antallet af tilfælde af malaria
Tag på erfaringsophold med sygepleje i Ghana og opbyg din lægefaglige viden og færdigheder.
Frivilligt arbejde for professionelle og praktik inden for medicin og sundhed
Dette projekt er også ideelt for professionelle, der gerne vil bruge deres evner til at hjælpe, og som praktikophold for studerende inden for medicin og sundhed. Som professionel kan du være sikker på, at vi matcher din uddannelse og ekspertise til det projekt, hvor der er mest brug for dig.
Med din støtte kan vi gøre en endnu større forskel i de lokalsamfund, vi arbejder med. Hvis du er medicinstuderende eller lignende, arrangerer vi et praktikophold, hvor du kan lære så meget som muligt. Vi vil give dig muligheden for at få den viden og de færdigheder, som kan udvikle din professionelle karriere.
Læs mere om at arbejde frivilligt som professionel eller at tage et praktikophold som studerende inden for medicin og sundhed.
Management plans
Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.
Måling af vores indflydelse
Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.
Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.
Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport.
Food and accommodation
Du bor hos en værtsfamilie i Ghana. De vil byde dig velkommen i deres hjem og være ivrige efter at dele deres skikke og få dig til at lære dem om din egen kultur. Vi mener, at det er den bedste måde at fordybe sig i Ghanas kultur på og få en helt unik oplevelse.
Vi vil altid forsøge at lade dig bo sammen med mindst én anden frivillig eller praktikant fra Projects Abroad hos den samme værtsfamilie. Dit værelse vil være beskedent, men komfortabelt, rent og sikkert.
Dit programgebyr inkluderer tre måltider om dagen.
Aktiviteter og fritid
Frivilligt arbejde i Ghana er en ideel måde at opleve det farvestrålende, vestafrikanske land på. Ghana har et bredt udvalg af aktiviteter, som du kan lave i din fritid, mens du er der, og du har på den måde masser af spændende oplevelser i vente ud over arbejdet på dit projekt.
Musik er en central del af ghanesisk kultur. I de større byer, især Accra, kan du høre mange gode live bands og nyde de varme aftener i byen. Du kan også tilbringe nogle aftener på lokale restauranter, hvor du kan smage retter fra det lækre, ghanesiske køkken.
Hvis du er interesseret i Ghanas historie, kan du besøge det gamle slavefort i Cape Coast og tage på museer. Naturelskere vil nyde at vandre gennem regnskoven i Kakum nationalpark eller Mole nationalpark.
Vi har en række forskellige projekter i Ghana, så der er helt sikkert også andre frivillige, mens du er der. Det betyder, at du kan udforske landet på egen hånd eller sammen med andre frivillige, hvor I rejser rundt sammen som en gruppe.
Sikkerhed og personalesupport
Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.
Find ud af mere om sikkerhed og assistance.
Mød teamet i Ghana
Ikke lige dét du leder efter?
Tjek lignende projekter på følgende sider: