A student finishes an English exercise on the white board at a volunteer teaching placement in Peru.

Frivilligt arbejde med undervisning i Peru

Arbejd frivilligt på en skole i Peru og hjælp unge elever og lærere med at forbedre deres engelskkundskaber

Projektoversigt

Arbejd frivilligt som lærer i Peru, og hjælp unge skoleelever og lokale lærere med at blive bedre til engelsk. Du arbejder på underfinansierede skoler, hvor du hjælper med undervisningen eller underviser selv. Projektet er en god mulighed for at få undervisningserfaring, som kan gavne din fremtidige karriere.


Turisme er en stor indtægtskilde i Peru, og derfor er det vigtigt for befolkningen at kunne tale og forstå engelsk. Hvis du kan engelsk, får du adgang til bedre jobmuligheder. Som frivillig hjælper du ved at arbejde med skoleelever, så de kan øve sig i at tale engelsk, hvilket både styrker deres færdigheder og giver dem selvtillid.


Derudover er der mange lærere i Peru, som har brug for hjælp til at forbedre deres egne engelskkundskaber. Hvis du er interesseret i at hjælpe lærere, har vi et oplæringsprogram for lærere hvert år i januar og februar. Her underviser du i engelsk og udveksler nye metoder og ideer, som de kan bruge i undervisningen.


Du bor og arbejder i den fascinerende by, Cusco, som engang var hovedstad og midtpunkt for hele Inca imperiet. Her bor du hos en lokal værtsfamilie, som giver dig et hjem i udlandet.

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

To uger

Alder: 

16 eller derover
You need to speak basic Spanish.


Er frivilligt arbejde med undervisning i Peru det rigtige for mig?

Projektet er ideelt for dig, som er interesseret i at få praktisk undervisningserfaring og hjælpe, hvor der er brug for det. Du kan give dit CV en spændende vinkel ved at skrive oplevelsen som frivillig underviser på, hvilket viser dit engagement i forhold til undervisning.

 

Du behøver ikke at have erfaring med undervisning for at deltage på projektet. Det eneste du behøver er motivation og dedikation for at hjælpe elever og lærere med at blive bedre til engelsk. Du får støtte og vejledning fra din projektkoordinator, og vi holder jævnligt workshops, hvor du kan stille spørgsmål og få gode ideer fra medarbejdere og andre frivillige. Derudover har du fuld adgang til vores online database, som er fyldt med inspiration til planer og undervisningsmaterialer.

 

Hvis du gerne vil arbejde med yngre elever i børnehaveklasser, skal du kunne tale grundlæggende spansk. Hvis du gerne vil arbejde med ældre elever eller med lærere, behøver du ikke at kunne tale spansk.

 

Vores oplæringsprogram for lærere er i januar og februar hvert år, når skolerne har ferielukket i Peru. Her arbejder du sammen med lærere for at forbedre deres udtale og snakke om undervisningsmetoder. Du kan også dele dine nye ideer til aktiviteter og lege i undervisningen.  

 

Det er muligt at tilmelde dig projektet året rundt, så du kan selv vælge, hvornår du vil afsted. Vi anbefaler, at du bliver i længere tid, så du kan gøre en større forskel.

 

Husk, at du ikke kan undervise på folkeskoler i skoleferierne fra december til marts og i juli og august. I de perioder kan du deltage i vores oplæringsprogram for lokale skolelærere eller arbejde med skoleelever på sommerskoler.

Projects Abroad volunteer has a conversation with one of his students during his teaching work experience in Peru

Hvad bliver min rolle på undervisningsprojektet i Peru?

I Peru støtter du eleverne og opfordrer dem til at styrke deres engelskkundskaber. Du kan deltage i mange forskellige arbejdsopgaver. Du kan:


  • Hjælpe lærerne med engelskundervisning for at booste elevernes selvtillid og jobmuligheder
  • Hjælpe lærerne med at udvikle skolens pensum
  • Arrangere workshops på lærerseminariet for at forbedre kvaliteten af undervisningen
  • Deltage i workshops og faglige arrangementer for at tale om uddannelse i Peru

Som frivillig underviser i Peru kan du involvere dig i de følgende generelle aktiviteter:


Hjælpe lærerne med engelskundervisning for at booste elevernes selvtillid og jobmuligheder


Du arbejder på en folkeskole eller på et gymnasium i Peru. Her er din primære opgave at hjælpe lærerne med engelskundervisningen. Du hjælper med at lave undervisningsplaner og finde på aktiviteter og lege, som opfordrer og opmuntrer eleverne til at tale og øve udtale på engelsk. Du lærer en masse af at arbejde sammen med en uddannet og erfaren lærer, og hvis du har mod på det, kan du også undervise en klasse i engelsk selv.


Hjælpe lærerne med at udvikle skolens pensum


Uddannelsesministeriet i Peru har lavet et pensum for engelskundervisningen, som de lokale skolelærere følger. Det er dog ikke nemt for lærerne at følge pensum, især i fattige områder med underfinansierede skoler, fordi lærerne ikke taler så godt engelsk selv. Du kan være en støtte for lærerne i klasseværelset på grund af dine engelskkundskaber, og du kan hjælpe med at planlægge og designe materialer som flashcards og plakater.


Arrangere workshops på lærerseminariet for at forbedre kvaliteten af undervisningen


Vi har et årligt oplæringsprogram for lokale lærere i januar og februar, når skolerne har ferielukket. Programmet hjælper lærerne med at forbedre deres engelskkundskaber, og de deltager i workshops om undervisningsmetoder. Programmet giver dig mulighed for at dele dine ideer og erfaring til, hvordan lærerne kan gøre undervisningen spændende og lærerig.


Oplæringsprogrammet har været en stor succes de seneste år, og vi har altid et stort antal lærere, som gerne vil deltage. Jo flere frivillige vi har, jo flere lærere kan vi hjælpe.


Deltage i workshops og faglige arrangementer for at tale om uddannelse i Peru


En gang om ugen kan du deltage i vores workshops, hvor vi diskuterer, hvordan vi fortsat kan forbedre vores arbejde på skolerne. Vi har også workshops en gang om måneden med de lokale lærere, hvor I kan udveksle ideer og inspiration til forbedring af engelskundervisningen i Peru.


Hvor i Peru skal jeg bo og arbejde?

Cusco

Du kan arbejde på et gymnasium, en folkeskole eller på et oplæringsprogram for lærere i byen Cusco.


Cusco er en fascinerende, historisk by. Byen var engang hovedstaden i Inca imperiet, og sporene fra den gamle civilisation er stadig synlige i byen i dag. Den smukke arkitektur fra de gamle civilisationer og fra kolonitiden ligger langs byens gader, og rundt omkring i byen finder du fantastiske landskaber og udsigt til Andesbjergene, hvor lamaer går frit omkring.


De skoler, du arbejder på, ligger i fattige områder ude på landet, og de mangler ofte ressourcer. De får ikke nok støtte fra staten, og mange lokale lærere har svært ved engelsk.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Peru


Hvordan ser en typisk dag på projektet ud?

I Cusco starter du dagen med at spise morgenmad med din værtsfamilie. Bagefter tager du med offentlig transport hen til din arbejdsplads. Du kan også gå, hvis din værtsfamilie bor tæt på skolen. På din første arbejdsdag, følger vi dig på arbejde og viser dig den nemmeste vej.


En typisk dag på skolerne er fra klokken 8 om morgenen til omkring klokken 13.45. På nogle skoler har du mulighed for at hjælpe med fritidsaktiviteter om eftermiddagen, for eksempel kan du vælge at være fodboldtræner.


Din arbejdsdag består af at hjælpe lærerne med engelskundervisningen, eller at undervise i engelsk med lærernes hjælp. Vi anbefaler dig også at sætte tid af til at planlægge din undervisning og arrangere aktiviteter, for du føler dig mere selvsikker som lærer, når du har forberedt din undervisning. Du kan også være en mere solid støtte for eleverne, når du er velforberedt.


Hvis du deltager i oplæringsprogrammet for lærere, er dit skema anderledes. Her arbejder du fra klokken 8.30 til klokken 17. Du har frokostpause og masser af tid til pauser mellem lektionerne.


Efter en produktiv arbejdsdag, tager du hjem til din værtsfamilie og spiser aftensmad. I hygger jer med lækker, hjemmelavet mad, og du kan fortælle dem om din dag.


I din fritid opfordrer vi dig til at udforske Cusco. Der er masser at se og opleve, lige fra hiking og river rafting til traditionelt teater fra Andesbjergene og danseforestillinger.

Teaching volunteer in Peru explains to her student where she went wrong in her work and how to correct it

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med projektet er at hjælpe lokale lærere og elever med at forbedre deres engelskkundskaber.

Turismeindustrien blomstrer i Peru, og derfor er det vigtigt for befolkningen at kunne tale og forstå engelsk. Når peruvianerne kan engelsk, får de adgang til bedre jobmuligheder. Mange skolelærere i Peru har også brug for at forbedre deres engelsk, for at de kan undervise eleverne og give dem bedre fremtidsmuligheder.


Vi arbejder med skoler i underprivilegerede områder, hvor vi sikrer at eleverne får muligheden for at lære engelsk. Vi arbejder også med lærerne for at udvikle deres kompetencer.


Som frivillig får du praktisk undervisningserfaring i Peru, samtidig med at du er en del af vores indsats for at booste uddannelsen i engelsk for dem, som har mest brug for det. Projektet giver dig også en større indsigt i vanskelighederne ved at lære engelsk i et udviklingsland.


I Peru har vi defineret tre langsigtede, bæredygtige mål, som vi arbejder hen mod:


  • Forbedre engelskkundskaber
  • Forbedre undervisningsmetoder
  • Forbedre støtten i timerne


Du kan hjælpe os med at nå disse mål, når du bliver frivillig på vores undervisningsprojekt i Peru.

A group of girls pose for a photo outside our volunteer teaching placements in Peru

Frivilligt arbejde for professionelle

Dette projekt passer også perfekt for kvalificerede professionelle. Vi kan gøre en endnu større forskel sammen, når dine kompetencer kan bakke vores langvarige indsats op.

Vi matcher dig med det projekt, hvor dine evner er mest tiltrængte. Det betyder, at du kan dele din uddannelse og viden med andre. Du kan arbejde hånd i hånd med vores partnerorganisationer og lokalsamfund for at støtte bæredygtig udvikling.

Hvis du har relevante kompetencer eller kvalifikationer, kan du læse mere om, hvordan du kan gøre brug af dem med Projects Abroad. 


Management plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans


Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bor hos en værtsfamilie i Cusco. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Peru og at få en virkelig unik oplevelse.

Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie. Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen. 

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Peru er et vibrant land med en blanding af aktiviteter for enhver slags frivillig. Om du er interesseret i kunst, kultur, historie eller natur, så er der helt sikkert noget for dig.


En af de største attraktioner i Peru er landets historie med Inca og Maya indianere. Der er enestående arkæologiske udgravninger som Coricancha, Tambomachay, og selvfølgelig Machu Picchu.


I weekenden kan du tage en tur til landsbyen, Pisac, hvor du kan gå og kigge på farvestrålende, iøjnefaldende tekstilmarkeder. Du må ikke gå glip af de fritgående lamaer og alpakaer.


Der er også livlige restauranter, som giver dig det perfekte sted at tilbringe en aften med afslapning, hvor du kan spise lokale retter som ceviche.


Vi har en række forskellige projekter i Peru, så du møder sikkert mange andre frivillige på din rejse. Det giver dig den perfekte mulighed for at få nye venner, som du kan rejse sammen med som gruppe. Du kan dog også vælge at bruge din fritid på at gå på opdagelse på egen hånd. 


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Vores akkrediteringer