Children are taught by female volunteers working with children in Cambodia inside a community care centre to further their childhood development.

Frivilligt arbejde med børn i Cambodja

Arbejd frivilligt med børn i Cambodja, og skab trygge, sjove og lærerige rammer for børnene.

Projektoversigt

Lav frivilligt arbejde med børn i Cambodja i en børnehave eller en daginstitution, og gør hver dag lærerig. Vi arbejder med børn fra dårligt stillede områder, og vi har brug for din hjælp til at give dem den ekstra støtte, de har brug for.


Du får masser af praktisk erfaring med børnepasning. Projektet er også ideelt til at udvikle kompetencer inden for samarbejde og planlægning, som begge er vigtige færdigheder for din fremtidige karriere.


De centre, som vi samarbejder med, hjælper børn i Cambodja med at få den undervisning og omsorg, som de skal bruge for at trives og udvikle sig. Som frivillig bliver du en del af indsatsen ved at fokusere på børns tidlige udvikling. Du hjælper dem med at lære gennem leg og aktiviteter, og holder dem aktive og koncentrerede.  


Dit arbejde i Cambodja er vigtigt, fordi mange af forældrene til de børn, som kommer i centrene, har fuldtidsarbejde og har brug for et trygt og lærerigt sted, hvor deres børn kan være. Når barnet er trygt i skole, kan begge forældre gå på arbejde og tjene til familien, hvilket betyder meget for familiens økonomi.


Du får base i Phnom Penh, Cambodjas travle hovedstad, og du bor i en lejlighed med andre frivillige.  

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

To uger

Alder: 

16 eller derover


Er frivilligt arbejde med børn i Cambodja det rigtige for mig?

Hvis du godt kan lide at arbejde med børn, og hvis du gerne vil bidrage til børns tidlige udvikling på en sjov og lærerig måde, så er projektet i Cambodja det rigtige for dig. Projektet er åbent for alle frivillige over 16 år, og du behøver ikke have erfaring inden for børnepasning eller omsorgsarbejde i forvejen.

 

Vores lokale medarbejdere er klar til at hjælpe og guide dig med alt, du har brug for. Før du starter, får du en grundig introduktion til projektet, og din projektkoordinator forklarer, hvilke forventninger vi har til dig. Du får også adgang til en database, som er fyldt med materiale som arbejdsark, klasseaktiviteter, og lege, som kan hjælpe dig med dit arbejde.

 

Projektet i Cambodja er en fantastisk mulighed for at hjælpe til, hvor der er brug for det, og samtidig udvikle nye kompetencer. Udover at lære om børns tidlige udvikling og læring, lærer du også om samarbejde, ansvar og problemløsning.

 

Det er muligt at tilmelde dig projektet året rundt, så du kan selv vælge, hvornår du vil afsted.

Projects Abroad Childcare volunteer helps children improve their English skills a a local community centre in Cambodia.

Hvad bliver min rolle på projektet?

På projektet med børnepasning i Cambodja, fokuserer du på børnene og deres udvikling. Mange af de børn, som går i de centre, du arbejder på, kommer fra dårligt stillede familier. Målet med projektet er at give børnene de samme muligheder som andre børn rundt omkring i verden. Det styrker børns trivsel senere i livet, når de har et stærkt fundament.


Her er nogle af de ting, som du hjælper med som frivillig:


  • Planlægge undervisningsaktiviteter med børnene
  • Sørge for at børnene lærer om personlig hygiejne og går til sundhedstjek en gang om måneden
  • Støtte lokale medarbejdere og pædagoger

Som frivillig fokuserer du på følgende områder:


Planlægge undervisningsaktiviteter


Du bidrager til vores mål om børns tidlige udvikling, som for eksempel er at styrke børns talforståelse og læsefærdigheder. Det er vigtigt for børnene at lære at læse, skrive og regne, for at de kan udvikle sig fysisk, kognitivt, og følelsesmæssigt.


Med din hjælp, får eleverne engelskundervisning og jævnlig kontakt med engelsktalende unge. Deres engelskkundskaber og sproglæring bliver derigennem forbedret og videreudviklet. Eleverne har engelsk mindst fem timer om ugen med både klasseundervisning og lærerige lege.


Hygiejne og tiltag om sundhed


Et andet mål for projektet er at forbedre hygiejnen hos børnene. For at forbedre sundheden i lokalsamfundet, er det vigtigt at udbrede viden om god hygiejne og konsekvenserne af manglen på hygiejne. Vejen til bedre hygiejne, og dermed sundhed og velvære, er at uddanne børn i en tidlig alder. Den bedste måde at gøre det på, er igennem sundhedskampagner, workshops, og håndgribelige lege og aktiviteter.


Du hjælper med sundhedstjek hver anden uge, for at holde øje med den generelle sundhed og den fysiske udvikling hos børnene. Du fører også log over om børnene har en sund højde og vægt. Du kan gøre sundhedstjek til en positiv oplevelse ved at opmuntre børnene med high fives, efter de er blevet målt og vejet. Så vil de måske stå i kø for at komme først til sundhedstjek næste gang.


Støtte lokale pædagoger


Mange af dagcentrene har sørget for at ansætte flere medarbejdere, hvilket betyder at børnene får mere individuel opmærksomhed. Det er vigtigt i børnenes unge alder. De lokale medarbejdere er meget engagerede, men de har brug for ekstra støtte. Som frivillig tager du noget af byrden fra deres skuldre.


Ved at tage noget af de ansattes ansvar, får de tid til andre administrative opgaver. Dagcentret kommer til at fungere bedre med din hjælp. Du hjælper også til med nogle små daglige gøremål i centret, som at dække bord, rydde op, og vedligeholdelse af stedet.


Hvor i Cambodja skal jeg bo og arbejde?

Phnom Penh

Vores projekt med børnepasning i Cambodja har base i Phnom Penh, en storslået storby langs Tonlé Sap og Mekong floderne. Cambodja er i rivende udvikling, især i de store byer. I løbet af et par måneder, vil du se store forandringer i Phnom Penh. Et par timers kørsel fra byen ligger de smukke og majestætiske Angkor Wat templer.


Som frivillig arbejder du i børnehaver og dagcentre, som godt kan være en del anderledes end dem, du kender fra Danmark. De ligger i små samfund langt ude på landet, og de har færre ressourcer end hvad vi er vant til herhjemme.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Cambodja


Hvordan ser en typisk dag på projektet i Cambodja ud?

Hver morgen vil du blive mødt af duften af frisk, cambodjansk morgenmad, når du starter dagen i din lejlighed. Bagefter kommer der en tuk tuk, som kører dig til din arbejdsplads.


En typisk dag som frivillig er fra klokken 8 til 16, mandag til fredag. Du ankommer om morgenen og begynder dagen med engelskundervisning. Du hjælper børnene med deres kognitive, sociale, og fysiske færdigheder. Du kan øve hilsener og fraser med børnene på engelsk, synge sange, læse højt, eller danse til engelsk musik.   


Du bliver også en del af de daglige aktiviteter i centret, og hjælper til når børnene skal have mad. De får to måltider om dagen, og et mellemmåltid. Du får også en frokostpause.


Om eftermiddagen kan du forberede undervisningsaktiviteter til næste dag. Når du er færdig med dagens arbejde, kan du slappe af med de andre frivillige i lejligheden, og I kan spise aftensmad sammen.


I weekenderne kan du besøge turistattraktioner. Se det kongelige palads, S21 Museet, eller the Killing Fields, og få en større forståelse af Cambodjas historie. Du kan også planlægge weekendture til de berømte Angkor Wat templer, eller bruge weekenden på at slikke sol på stranden.

Children at a day care centre listen to a book being read by two female volunteers working with children in Cambodia.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med dette projekt er at styrke børns tidlige udvikling i Cambodja. Landet har et lavt uddannelsesniveau, og mange børnehaver er underfinansierede. Mange familier har ikke råd til at sende deres børn i børnehave, mens de er på arbejde.

 

Børn, som får et stærkt fundament i børnehaven får mere succes senere, og har en større chance for at komme igennem folkeskolen.   

 

Vores projekter involverer ikke børn på børnehjem, da mange børn i de lande, vi arbejder i, har familiemedlemmer, som med ekstra hjælp og støtte kan tage sig af børnene. Derfor har vi valgt at fokusere på projekter, som støtter lokalsamfundene, og som bidrager til at børn kan blive hos deres familier.

 

Bliv frivillig i Cambodja, og hjælp os med at nå målene i vores Childcare Management Plans:

 

  • Styrke børns tidlige udvikling
  • Forbedre engelskkundskaber
  • Forbedre god hygiejne hos børnene
  • Forbedre indlæringen hos hvert enkelt barn

 

Hjælp os med at nå vores langsigtede mål ved at blive frivillig i Cambodja.

A young child gets a high five from a Projects Abroad volunteer working with children in Cambodia at a local kindergarten.

Management plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans


Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bliver indkvarteret sammen med andre Projects Abroad frivillige og praktikanter i løbet af dit ophold i Phnom Penh. På den måde kan du lære de andre frivillige at kende, dele jeres oplevelser og udforske jeres omgivelser sammen i jeres fritid.

Boligen kommer til at være tryg, komfortabel og ren. Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Tag på opdagelse i Cambodja, hvor du kan beundre blandingen af pulserende storbyer, uimodståeligt smukke landskaber og berømte, historiske landemærker. Cambodja har meget at byde på, som du kan udforske i din fritid.


Den verdensberømte gruppe af templer i området ved Siem Reap er et must-see for alle besøgende, især det enestående Angkor Wat. Du bliver en sand Indiana Jones, når du kravler over enorme trærødder for at komme ind af dørene til templet. Naturen er kravlet helt ind i templerne, og der hænger slyngplanter om bygningerne.


Cambodja er dog meget mere end historiske templer. Du kan tage på vandreture i junglen eller prøve at snorkle og se delfiner i havet omkring Sihanoukville. Hvis du vil have en afslappet eftermiddag, kan du tilbringe tid på de smukke sandstrande.


Derudover kan du bestemme dig for, om du vil bruge din fritid på at gå på opdagelse selv eller sammen med en gruppe andre frivillige. 


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Vores akkrediteringer