Female doctors in the Phillipines with their recent medical internship student.

Praktikophold med medicin i Filippinerne

Arbejd sammen med læger i professionelle, medicinske rammer, mens du udforsker livet i Filippinerne

Projektoversigt

Tag dit praktikophold inden for medicin i Filippinerne og få den erfaring, du skal bruge for at starte din lægefaglige karriere. Du lærer af at arbejde direkte sammen med læger og sygeplejersker på hospitaler eller sundhedscentre på forskellige afdelinger.


Her lærer vi dig om at stille diagnose og behandle sygdomme, som du ikke normalt ser derhjemme, som for eksempel denguefeber. Disse erfaringer giver dig en større indsigt i sundhedssystemet i et udviklings samt de helbredsmæssige udfordringer, som befolkningen står overfor.


Du får også praktisk erfaring på vores opsøgende arbejde i afsidesliggende områder, hvor du hjælper med at foretage sundhedstjek på patienter og uddele medicin under tilsyn fra en læge. Dette arbejde er vigtigt, da vi arbejder i områder, som har begrænset adgang til sundhedsydelser. Du arbejder under tilsyn fra det lægefaglige personale.


I Filippinerne får du chancen for at dykke ned i den lokale kultur. Du kan være social med de andre frivillige, udforske de naturlige vidundere på de mange øer, og tilbringe tid sammen med din værtsfamilie.

Startdatoer: 

Når som helst

Læs mere

Minimum varighed: 

En uge

Alder: 

16 eller derover


Er et praktikophold med medicin i Filippinerne det rigtige for mig?

Hvis du ønsker en karriere inden for medicin, og du gerne vil have erhvervserfaring i professionelle, kliniske rammer, så er praktikopholdet i Filippinerne det helt rigtige for dig. Brug oplevelsen til at booste dit CV og styrke din viden inden for faget. Vi opfordrer dig til at stille spørgsmål og tage noter, så du kan bruge, hvad du har lært, når du kommer hjem. Du kommer til at lære ting, som ikke står i teoribøgerne derhjemme.

 

Kontakt os, hvis du er interesseret i at arbejde på en speciel afdeling. Vi kan skræddersy opholdet til dig, så det passer med dine interesser og ønsker.

 

Der kræves ingen erfaring for at deltage i dette projekt. Praktikanter uden erfaring vil skygge personalet på en landsundhedsenhed. Praktikanter med et års eller mere medicinsk skoleerfaring kan vælge mellem at tage praktik på Landdistrikternes Sundhedsenhed eller Distriktshospitalet.

 

Du kan tilmelde dig projektet hele året rundt, så du kan selv bestemme, hvornår du vil afsted. Du kan deltage fra én uge og opefter, og vi anbefaler dig at blive så længe som muligt for at få mest muligt ud af dit ophold. Hvis du bliver i kort tid, begrænser det også det antal afdelinger, du kan nå at arbejde på, og det opsøgende arbejde, du kan nå at deltage i.    

 

Engelsk er det officielle sprog i Filippinerne, så der er ikke en stor sprogbarriere. Personalet på hospitalerne kan oversætte for dig, hvis en patient ikke taler engelsk. Vores egen koordinator inden for medicin står også klar på hospitalet, hvis du skulle få brug for at tale med nogen fra Projects Abroad.

A doctor and Projects Abroad intern draw blood from a patient whilst on her medical internship in the Phillippines.

Hvad bliver min rolle på praktikopholdet med medicin i Filippinerne?

Du arbejder på et hospital og bruger din tid på at lære så meget som muligt fra lægerne. Nogle af de ting, du kan forvente at lave på dit praktikophold i Filippinerne, er at:


  • Observere og assistere lægerne på et regionalt hospital
  • Hjælpe med en række forskellige sager på lægekontoret i byen
  • Arbejde på en afdeling, som giver sundhedspleje til fattige lokalsamfund
  • Deltage i opsøgende sundhedsarbejde og oplysningsarbejde

Dit arbejde bliver inddelt i fire hovedområder:

 

Observere og assistere lægerne på et regionalt hospital

 

Du skygger og lærer af læger på et travlt regionalt hospital. Afhængig af dit erfaringsniveau inden for medicin, kan du også få lov til at hjælpe med medicinske indgreb. Her får du en enestående mulighed for at få erhvervserfaring inden for en række forskellige afdelinger, som for eksempel obstetrik og test i laboratorium.

 

Du deltager også jævnligt i workshops, hvor lægerne lærer dig om forskellige sygdomme og opgaver, som denguefeber, eller hvordan man lægger et intravenøst drop.

 

Hjælpe med en række forskellige sager på lægekontoret i byen

 

Lægekontorerne (City Health Offices) er statsdrevne klinikker, som tilbyder sundhedspleje til dem, der ikke kan betale for den dyrere behandling på en privat klinik. Kontorerne tilbyder en række ydelser, som mindre indgreb, pleje til gravide, mødre og spædbørn, sygdomsbehandling og familieplanlægning.

 

Lægekontoret afholder opsøgende arbejde ude i lokalsamfundet, som du deltager i. Her kan du overvære konsultationer og observere ydelser som sundhedstjek i forhold til syn eller tandpleje.

 

Arbejde på en afdeling, som giver sundhedspleje til fattige lokalsamfund

 

Rural Health Units (RHU) klinikker er den eneste kilde til gratis sundhedspleje til fattige samfund i landlige byer. De er normalt bemandet af én læge, nogle få sygeplejersker og jordemødre og tilbyder en bred vifte af ydelser.

På RHU kan du arbejde på tværs af mange afdelinger hver uge for at lære af og støtte personalet på forskellige områder. Du vil observere, og hvis du har den nødvendige erfaring, kan du hjælpe med fødsler, vaccinationer og vurderinger.

 

Deltage i opsøgende sundhedsarbejde og oplysningsarbejde

 

Med livsstilsændringer og kostændringer landet over, er ikke-smitsomme sygdomme som diabetes og forhøjet blodtryk nu ansvarlige for op til 67% af dødsfald i Filippinerne. Manglen på uddannelse og ressourcer i landet gør det også svært at bekæmpe disse livsstilssygdomme.

 

Som en del af det opsøgende arbejde, du deltager i, hjælper du med at sprede oplysning om sygdomme og om, hvordan folk kan leve et sundere liv. Du fremmer også god hygiejne, hvilket hjælper lokalsamfundene med at bekæmpe smitsomme sygdomme.

 

Vi driver en mobil klinik en gang om måneden, som giver sundhedspleje til lokalbefolkningen i udsatte områder. Alle, der er på praktikophold inden for medicin og sundhed hos os, hjælper på den mobile klinik, hvor de arbejder under tilsyn fra professionelle.


Hvilke typer arbejdspladser er der på praktikopholdet med medicin i Filippinerne?

Du kan både vælge at være praktikant på én bestemt specialisering inden for medicin, som du brænder for, eller at rotere mellem flere afdelinger for at få en bredere læringsoplevelse. Her er nogle af de afdelinger, som du kan vælge mellem på hospitalet:

 

  • Skadestue

  • Leveringsrum

  • Kirurgi

  • Neo-natal intensiv afdeling

  • Laboratorium

  • Apotek

  • Radiologi

  • Tandpleje

  • Konsultation

  • Ernæring

  • Obstetrik

 

Hvis du vælger at arbejde på lægekontoret eller på en af klinikkerne med Rural Health Units, får du også adgang til en bred vifte af forskellige sager. Ydelserne her kan for eksempel inkludere barselspleje og pædiatri, sygdomskontrol og ernæringsråd.

Interns are pictured learning about vital signs with a local doctor whilst on their medical internship in the Phillippines.

Hvor i Filippinerne skal jeg bo og arbejde?

Alt efter hvilken praktikplads du vælger, arbejder du enten i Bogo City eller San Remigio kommune. Disse to lokationer ligger omkring 12 km fra hinanden, så det er nemt at rejse frem og tilbage. De ligger på den nordlige del af øen, Cebu, som er omgivet af 167 mindre øer, der tilsammen udgør Cebu Province.


Cebu har mange enestående muligheder for aktiviteter, som du kan gøre brug af i din fritid. Hvide sandstrande, dykning, vandreture og bådture til de omkringliggende øer er bare nogle af mulighederne. Smag på den lokale mad, besøg nogle af de historiske monumenter og sug til dig af syn og dufte i dit nye hjem i udlandet.

Bogo City

Der er tre praktikpladser i Bogo City. Her ligger både det regionale hospital og lægekontoret. Du kan også arbejde på en af klinikkerne, som tilbyder sundhedspleje til afsidesliggende lokalsamfund (Rural Health Units). Som navnet antyder, ligger disse klinikker længere væk fra byen.


Selv om Bogo City er lille, har den alt, hvad du skal bruge i dagligdagen, inklusiv banker, hæveautomater, supermarkeder og adskillige restauranter. Der er også et travlt, lokalt marked, nogle iøjnefaldende monumenter og et smukt landskab.

San Remigio

Hvis du gerne vil arbejde på en af de lokale klinikker, er San Remigio også en mulighed. Da du bor hos din værtsfamilie i Bogo City, skal du tage offentlig transport, oftest en cykeltaxa, ud til praktikpladsen i San Remigio.  


San Remigio har den længste kystlinje på hele Cebu, og det burde du selvfølgelig udnytte i din fritid. Om det så er dykning eller bare afslapning på stranden, når du har fri.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Filippinerne.


Hvordan ser en typisk dag på praktikopholdet med medicin i Filippinerne ud?

Dine arbejdstider aftales ugentligt, og de fleste praktikanter arbejder mandag til fredag og har fri i weekenden. Du har også muligheden for at tage nattevagter. Typiske arbejdstider er fra klokken 8.00-12.00 og igen fra klokken  13.00-16.00. Praktikopholdet i Filippinerne har en af de længste arbejdsdage af alle vores medicinprojekter, hvilket giver dig en unik mulighed for at få så meget erfaring som muligt.


Du spiser morgenmad sammen med din værtsfamilie hver morgen, inden du tager afsted. Dine daglige opgaver varierer, alt efter hvilken praktikplads du vælger. Du får mest observerende arbejde, hvor du lærer af de ansatte, som du skygger. Afhængig af dit erfaringsniveau, kan du få flere praktiske arbejdsopgaver. Det lokale personale på din praktikplads tager beslutningen om dine specifikke opgaver.  


Du får en lægefaglig koordinator på dit praktikophold, som fører tilsyn med dit arbejde, giver dig opgaver og hjælper dig med hvad end, du har brug for.


Ud over din rotation på hospitalet, arbejder du sammen med vores praktikanter og frivillige inden for folkesundhed på en række aktiviteter, inklusiv opsøgende arbejde i lokalsamfundet og oplysende workshops. Du lærer nye færdigheder som at undersøge nyfødte og at tjekke vitale tegn. Du arbejder også med oplysningskampagner, som fokuserer på emner som udryddelse af denguefeber.


Når du er færdig med dagens arbejde, kan du gribe chancen for at udforske dine omgivelser. Tag ud og spis middag med de andre praktikanter, tilbring tid sammen med din værtsfamilie, eller deltag i vores sociale arrangementer for praktikanter og frivillige. Du kan tage med det lokale personale og praktikanter til karaokeaftener, danselektioner osv.

A female Projects Abroad intern during an outreach is taking blood sugar levels of various patients whilst on her medical internship in the Phillippines.

Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med projektet er at give vores praktikanter en stærk læringsoplevelse, hvor du lærer om sundhedssystemet i et udviklingsland.


Du arbejder også for at gavne lokalsamfundet ved at støtte det arbejde, som det lægefaglige personale udfører ude i områderne. Mange filippinere dør af sygdomme, som nemt kunne være undgået, da de resulterer af dårlig hygiejne, dårlig kost, eller en dårlig livsstil. Derudover har en stor del af befolkningen ikke råd til den behandling, som de burde få.


Landet kæmper også mod smitsomme sygdomme på grund af dårlige hygiejnestandarder og mangel på ordentlig affaldshåndtering og kloaksystem. Via oplysningskampagner i lokalsamfundet arbejder vi på at forbedre hygiejnestandarderne, og vores byggeprojekt i Filippinerne hjælper os med at håndtere problemet ved at bygge toiletbygninger på skoler osv.


Et af de største sundhedsmæssige problemer i Filippinerne er denguefeber. Den tropiske sygdom spredes via myg, og en del af vores opsøgende arbejde involverer at forebygge spredningen af sygdommen ved at ødelægge myggenes ynglesteder. Du bliver også involveret i at sprede oplysning blandt lokalbefolkningen omkring forebyggelsesmetoder og vigtigheden ved behandling.


For at forbedre den generelle standard for sundhed og velvære blandt lokalbefolkningen, har vi til mål at:


  • Fremme oplysningen om ikke-smitsomme sygdomme
  • Forbedre kvaliteten af behandlingen til mennesker med handicap
  • Forbedre kvaliteten af sundhedspleje, som tilbydes patienter


Du bidrager til langsigtet erfaring ved at arbejde i disse områder på dit ophold, mens du får værdifuld erhvervserfaring inden for medicin i Filippinerne.

Interns pictured working together with local doctors during their medical internship in the Phillippines with Projects Abroad.

Management plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans


Måling af vores indflydelse

Vores projekter arbejder mod klare, langsigtede mål med specifikke, årlige målsætninger. Hver eneste frivillig og praktikant, som vi sender ud på disse projekter, hjælper os med at komme nærmere vores mål.

Vi udarbejder en Global Impact Report, som dokumenterer vores præstationer og resultater.

Find ud af mere om den indflydelse, som vores globale fællesskab af frivillige, praktikanter og personale har, og læs den seneste rapport. 


Kost og logi

Du bor hos en værtsfamilie i Bogo City. De byder dig velkommen i deres hjem og er ivrige efter at dele deres kultur med dig, samt at lade dig lære dem om din egen kultur. Vi tror på, at det er den bedste måde at fordybe dig i kulturen i Filippinerne og at få en virkelig unik oplevelse.

Vi forsøger altid at lade dig bo sammen med mindst én anden Projects Abroad frivillig eller praktikant hos den samme værtsfamilie. Dit værelse kommer til at være beskedent men komfortabelt, rent og trygt.

Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen.  

Få mere viden om vores boligforhold


Aktiviteter og fritid

Filippinerne består af over 7.000 små øer, så der er naturligvis smukke strande, hvor du kan slappe af i din fritid. Der er dog også masser af andre aktiviteter, som du kan holde dig beskæftiget med på din rejse.


De hvide sandstrande giver alle de spændende aktiviteter, som associeres med at bo ved havet. Du kan tage ud at snorkle i det uimodståeligt klare vand, spille beach volley eller slappe af på stranden, mens solen går ned.


I Cebu City kan du gå på opdagelse på det traditionelle Carbon Market. Hvis du gerne vil have indsigt i landets historie, kan du besøge Fort San Pedro og Magellan's Cross. Her lærer du om den spanske erobring.


Den spanske indflydelse på landet ses også i de jævnlige fiestas og parader, som afholdes i Filippinerne. Hvis du er frivillig omkring slutningen af januar, kan du endda opleve Sinulog festivalen, som er en ni dages fest i stil med Mardi Gras.


Vi har et stort antal frivillige, som tager med os til Filippinerne hvert år, så der kommer sikkert til at være andre frivillige i Filippinerne, mens du også er der. Du kan finde sammen med dem og udforske øriget som en gruppe, eller du kan rejse på egen hånd, hvis du hellere vil det. 


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Vores akkrediteringer