Teenage volunteers doing work with children in Nepal, do an activity with children on the playground.

Ungdomsprojekt med børnepasning og lokalsamfund i Nepal

Tag med unge fra hele verden og arbejd med børn i det kulturrige Nepal

Projektoversigt

Tag med os til Nepal som ung frivillig og hjælp lokalsamfundet ved at arbejde med udsatte børn. Brug din energi og din entusiasme til at hjælpe børn med at udvikle nye færdigheder som at tælle til 100 og skrive alfabetet. Ungdomsprojektet er en fantastisk mulighed for at få erhvervserfaring med børnepasning, mens du udforsker et fremmed land.

Dit arbejde med børn involverer meget læring gennem leg og sjove spil og aktiviteter. Børn lærer enormt meget ved at lege, og du kan blive en del af forbedringen af deres udvikling. Du bliver også en del af vores langsigtede arbejde med børn i Nepal.  

Derudover bliver du involveret i arbejde i lokalsamfundet. Giv et klasseværelse et lag farverig maling og mal vægmalerier for at inspirere eleverne. Du kan også hjælpe med opgaver som at bygge en legeplads.

Du bor og arbejder sammen med andre teenagere i Kathmandu, Nepals hovedstad. Når du flyver over de kæmpemæssige Himalayabjerge og ankommer til Nepal, ved du, at du kommer til at blive en del af noget enestående og helt særligt.

Frivillige arbejdstimer: 40 til 60

Download et eksempel på en rejseplan.

Startdatoer: 

I skoleferier

Læs mere

Minimum varighed: 

To uger

Alder: 

15-18


Er et ungdomsprojekt med børnepasning og lokalsamfund i Nepal det rigtige for mig?

Frivilligt arbejde med børnepasning og lokalsamfund i Nepal er noget for dig, hvis du brænder for at hjælpe børn og gerne vil bruge dine hænder til at arbejde frivilligt i lokalsamfund i Asien.  


Du får erhvervserfaring inden for børnepasning og udvikler færdigheder inden for teamwork, lederskab og planlægning. Du kan bruge disse evner til at skrive på dit CV, når du skal ansøge til uddannelse eller job.   


Hvis det er første gang, du rejser til udlandet alene, så bare rolig. Vores ungdomsprojekt er designet til at give dig så meget støtte som muligt, og vores personale er altid klar til at hjælpe. Du bliver også en del af en gruppe unge fra hele verden.


Du behøver ikke at have erfaring eller kvalifikationer for at deltage på projektet. Det er åbent for alle unge mellem 15-18 år, der er ivrige efter at hjælpe.

Teenage volunteers doing work with children in Nepal, take a photo with their students.

Hvad bliver min rolle på ungdomsprojektet med børnepasning og lokalsamfund i Nepal?

I Nepal bliver du involveret i praktisk arbejde med børn i lokalsamfundet. Du kan forvente at lave aktiviteter som at:


  • Hjælpe børn med at lære gennem leg ved at afholde beskæftigende, lærerige aktiviteter
  • Sikre dig at børnene udøver god hygiejne hver dag
  • Renovere skoler for at give børn et rart, stimulerende læringsmiljø
  • Møde ligesindede frivillige på din egen alder fra hele verden

Dit arbejde fokuserer på de følgende områder:


Arbejde med børn


Du giver en tiltrængt hjælpende hånd for lærerne, når du laver lege og aktiviteter for at lære børnene nye færdigheder, mens de har det sjovt. Lav udendørsaktiviteter som en stafet med æg på en ske eller læs bøger højt for børnene. I kan lave puslespil, tegne eller afholde lektioner i billedkunst.


Din projektkoordinator har masser af aktiviteter planlagt for dig, som du kan lave med børnene på skolen eller i børnehaven. Hvis du gerne vil bruge din kreativitet, er du velkommen til at finde på dine egne ideer til lektioner, spil og aktiviteter.


Arbejde i lokalsamfundet


Du og de andre unge frivillige arbejder sammen for at lave fysiske forbedringer på skoler og dagcentre. I kan male klasseværelser og lave flotte, farverige vægmalerier eller hjælpe med at bygge skriveborde eller ting til en legeplads. Du kan også gribe farveblyanter og pap og lave flashcards, plakater og andet undervisningsmateriale.


Arbejdet, du udfører, er vigtigt, da børnene får gavn af din indsats længe efter, at du er færdig med projektet og er taget hjem.


Udvide din horisont


Du får en unik mulighed for at sætte kryds på din bucketliste, mens du stadig er teenager. Rejs til et spændende og kulturrigt land og mød ligesindede unge fra hele verden. Bo og arbejd i skyggen af det højeste bjerg i verden.


I din fritid, arrangerer vi en række aktiviteter, som vi har planlagt for, at du skal få mest muligt ud af din tid i udlandet. Se dyrelivet i Chitwan National Park, slå en handel af med sælgerne på de lokale markeder, og spis dig mæt i dumplings på et madlavningskursus.


Hvor i Nepal skal jeg bo og arbejde?

Kathmandu

Vores ungdomsprojekt med børnepasning og lokalsamfund finder sted i Nepals hovedstad, Kathmandu. Byen ligger ved foden af Himalayabjergene og tiltrækker mange turister, bjergbestigere og eventyrlystne sjæle.


Du arbejder i skoler og dagcentre i hjertet af Kathmandu eller i de mere landlige udkanter af byen.

Afhentning i lufthavn, fly og visum

Når du ankommer til lufthavnen, står der en Projects Abroad medarbejder klar til at tage imod dig. Du kan finde mere information om ankomst til lufthavnen, orientering og visum på vores side om ankomst til Nepal


Hvad er projektets mål, og hvilken indflydelse har det?

Målet med projektet er at give underprivilegerede skoler og dagcentre i Nepal den støtte, de har brug for. Skolerne har begrænsede midler og mangler ting som legepladser og undervisningsmaterialer. Derfor er det svært for lærerne at afholde lektioner og for børnene at få den stimulering, de skal bruge. Med din hjælp kan vi skabe et bedre læringsmiljø for at hjælpe lærerne med børnenes udvikling.


Vi arbejder mod vores mål ved at bede vores frivillige om at udføre en række opgaver, blandt andet at male klasseværelser, reparere gulvet i en børnehave, eller bygge skriveborde. I løbet af ungdomsprojektet, kommer du til at se et projekt med arbejde i lokalsamfundet fra start til slut, og du tager hjem velvidende at du har bidraget med noget håndgribeligt til eleverne på den skole, du har arbejdet på.


Det er også vigtigt at investere i arbejdet med små børn. Børn lærer de grundlæggende færdigheder, som har indflydelse på deres senere liv, i den tidlige udvikling i barndommen. Du kan hjælpe dem med deres sociale og fysiske udvikling gennem sport, lærerige aktiviteter og spil.


Tag med os på ungdomsprojektet med børnepasning og lokalsamfund i Nepal og bliv en del af vores arbejde for at hjælpe børns tidlige udvikling i udsatte områder.

Teenage volunteers doing work with children in Nepal, take a photo with children.

Management plans

Vi beskriver vores målsætninger for vores projekter i dokumenter, som vi kalder Management Plans. Vi bruger dem til at planlægge vores arbejde på en grundig og officiel måde. De hjælper os også med at gøre vores projekter bedre. Det betyder også, at du kan blive en del af noget, som faktisk har en stor indflydelse der, hvor der er brug for det.

Læs mere om vores Management Plans


Measuring our impact

Hvert år gør tusindvis af frivillige på vores ungdomsprojekter aktivt en forskel rundt omkring i verden. I løbet af deres tid i udlandet, bidrager de til opnåelsen af langsigtede mål og har en langvarig indflydelse på de lokalsamfund, de arbejder i.

Vi udarbejder en årlig Impact Report for vores ungdomsprojekter, som dokumenterer nogle af disse præstationer og resultater.

Find ud af mere om disse projekters indflydelse, og læs den seneste rapport


Kost og logi

Du skal bo på hotel med andre Projects Abroad frivillige og praktikanter i løbet af dit ophold i Kathmandu. På den måde kan du lære de andre frivillige at kende, dele jeres oplevelser og udforske jeres omgivelser sammen i jeres fritid. Du kan også bede om at blive indkvarteret hos en lokal værtsfamilie.

På vores ungdomsprojekter forsøger vi altid at få det til at passe, så du deler værelse med mindst én anden frivillig på samme alder og af samme køn som dig.

Dit værelse kommer til at være trygt, komfortabelt og rent. Din projektpris inkluderer tre måltider om dagen. 

Få mere viden om vores boligforhold


Sikkerhed og personalesupport

Din sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi har mange procedurer og systemer, som sikrer, at du får den støtte, du skal bruge for at nyde din rejse med ro i sindet. Vores Projects Abroad personale er til rådighed døgnet rundt for at hjælpe, og de står klar til at sikre, at du falder godt til i din nye bolig og på dit projekt. Hvis du støder ind i problemer, vil de være klar til at hjælpe dig til hver en tid.

 

Find ud af mere om sikkerhed og assistance.

Når du tilmelder dig, betaler du kun 2950 kr., som bliver fratrukket projektprisen.

Vil du gerne deltage på mere end ét projekt? Ring til os på +45 35 15 21 20 for at se om vi kan tilbyde dig en god pris.

Vælg en varighed og startdato for at fortsætte

Stil et spørgsmål

Vores akkrediteringer